15. apr 2008
Nyhedsbrev fra FOODobserver.dk
Tjek på branchens vigtige begivenheder?
Var der noget du ikke fik læst?
Søg fritekst, på periode eller kategori i vores artikelarkiv
Sealed Air åbner nye faciliteter til kurser i færdigretter
09.04.08:
Sealed Air, der er specialister i fleksible og stive emballeringsmaterialer, og som rummer forretningsenhederne Cryovac Packaging og Cryovac Food Solutions, introducerer nu et nyt initiativ i form af Cryovac Food Engineering, der skal stå for at levere uddannelseskurser til professionelle inden for fødevareindustrien. – Formålet med initiativet er at give kunder den know-how omkring fødevareforarbejdning og emballageteknik, der er vigtig for en vellykket udvikling af færdigretter af høj kvalitet, hedder det fra virksomheden.
Danisco med ny produktion i USA af frosne kulturer
15.04.08:
For at imødekomme en voksende amerikansk efterspørgsel efter ostekulturer af typen frosne ”Direct Vat Inoculants” (DVI) har Danisco foretaget en større investering på sin fabrik i Madison i USA, der giver større kapacitet og flere nye faciliteter.
Fra tema Råvarer
Et æble om dagen ... bliver smidt ud
08.04.08:
Ikke mindre end 4,4 mio. hele æbler bliver hver dag smidt ud i Storbritannien, skal man tro de seneste tal fra WRAP’s (Waste & Resources Action Programme) ”Love Food Hate Waste”-kampagne, der retter sig mod de mange fødevarer, som bliver smidt ud i de britiske husholdninger. Tallene viser, at der bliver smidt for næsten 3 mia. britiske pund (i størrelsesordenen 30 mia. kroner) gode frugter og grøntsager ud hvert år.
Fra tema Ingredienser
Chili/kakao marinade til f.eks. entrecote
15.04.08:
Til den kommende grillsæson lancerer India-Dan A/S, der udvikler og distribuerer marinader, krydderi-, færdig- og teknologiske hjælpestofblandinger til fødevareindustrien, foodservice og detail, nu seks marinade-nyheder med forskellige smagsretninger og anvendelsesmuligheder.
Initiativ mod azofarvestoffer
14.04.08:
Forbrugerrådet har sammen med The Food Commission i England taget initiativ til en underskriftsindsamling, der beder den europæiske sundhedskommissær Androula Vassiliou om at udfase fem azofarvestoffer og E104. Og 42 organisationer fra 12 lande har skrevet under.
Fra tema Procesudstyr
Produktinspektion med et effektivt røntgenblik
15.04.08:
På virksomheden Mettler-Toledos stand på Interpack kan man se nærmere på det nyeste inden for produktinspektion. Således vil virksomhedens Product Inspection Division præsentere både etablerede metaldetektorløsninger samt nyt udstyr til en række forskellige anvendelsesområder. Herunder vil man kunne se de nyeste røntgen-teknologier fra producenten Safeline samt en omfattende portefølje af tjekvejere fra producenten Garvens.
Færdigvarer
Hvor er frugterne dyrket?
15.04.08:
Når Rynkeby dette forår relancerer sin 16-serie, er det med ny emballage, som fortæller en historie om oprindelse og smag. – Der er nemlig forskel på frugt, og det er ikke lige meget, om appelsinerne er dyrket på Cuba eller i Brasilien. Ligesom det heller ikke er lige meget, om æblerne er danske eller italienske, forklarer man.
Frilands bacon nomineret til pris i England
10.04.08:
Englænderne er vilde med Frilands økologiske bacon. Så vilde at produktet nu ifølge Friland er nomineret til en pris for årets bedste, nye økologiske produkt og for årets bedste emballagedesign. Prisen uddeles, når Englands største økologiske messe ”Natural and Organic Products” afvikles i London søndag og mandag d. 13 og 14. april.
Ændring af dit abonnement
Afmeld nyhedsbrev